WordPress er gratis open source-software til hjemmesider. Det er ikke et abonnement som Wix: Du installerer WordPress på et webhotel og ejer selv din side. Det giver frihed, men også ansvar. etwebsite.dk kører selv på WordPress med Elementor Pro og Rank Math, så vi kender både de gode og de besværlige sider.
Det mest fleksible valg til hjemmesider, der skal vokse. Kræver, at du holder siden opdateret.
Hvad koster WordPress?
Selve WordPress er gratis. Du betaler for:
- Webhotel: fra ca. 23 kr./md. det første år hos fx Hostinger (ekskl. moms) – mere ved fornyelse
- Domæne: typisk et par hundrede kroner om året eller mindre for et .dk-domæne
- Evt. sidebygger: Elementor er gratis; Elementor Pro koster fra 60 € om året (svarer ca. til 450 kr.)
- SEO-plugin: Rank Math og Yoast SEO er gratis i grundudgaven
Se hvad en hjemmeside koster for et samlet budget. Euro-beløb er omregnet med kursen 7,46 kr.
Fordele og ulemper
- Gratis software – du ejer selv siden
- Tusindvis af temaer og plugins
- Kan flyttes til et andet webhotel
- Kan blive til en webshop med WooCommerce
- Du skal selv opdatere WordPress og plugins
- Flere valg betyder mere at lære
- Sikkerhed afhænger af, at du holder siden ved lige
Sådan kommer du i gang
- Køb et domæne og et webhotel, og installér WordPress – ofte med ét klik. Se guiden til installation.
- Vælg et let tema. Se de bedste temaer til begyndere.
- Vil du designe visuelt, så installér Elementor. Byg din første side i Elementor.
- Installér et SEO-plugin som Rank Math. Se hvordan du sætter det op.
- Installér kun de plugins, du har brug for, og slå automatiske opdateringer til. Se de vigtigste plugins.
- Tag backup jævnligt – mange webhoteller gør det automatisk.
De tre værktøjer, de fleste bruger
- Elementor – sidebygger til design uden kode. Læs anmeldelsen.
- Rank Math – SEO-plugin til titler, beskrivelser og sitemap. Læs anmeldelsen.
- WooCommerce – gør WordPress til en webshop. Læs guiden.
Hvem passer WordPress til?
WordPress passer til dig, der vil have en blog, en indholdsside, en virksomhedsside eller en webshop, som skal kunne udvides. Er du helt ny og vil bare hurtigt online uden at tænke på opdateringer, er Wix nemmere. Se alle vores WordPress-guides.
Ofte stillede spørgsmål
Er WordPress.com det samme som WordPress?
Nej. WordPress.com er en betalt tjeneste, hvor WordPress er sat op for dig. Når vi skriver WordPress, mener vi den gratis software fra WordPress.org, som du installerer på dit eget webhotel.
Kan WordPress tage imod MobilePay?
Ja. Vipps MobilePay har et gratis plugin til WooCommerce, som er webshop-udvidelsen til WordPress. Se hvordan du sætter det op.