Sådan laver du en webshop: Den komplette guide

Platform, betaling, fragt og de regler, du skal kende. Sådan kommer du i gang med din egen webshop i Danmark.

Om reklamelinks: Køber du via et link markeret “Reklame”, får vi en provision. Det koster ikke dig noget ekstra og påvirker ikke vores vurderinger. Sådan tjener vi penge

Illustration til artiklen: Sådan laver du en webshop: Den komplette guide

Det er blevet nemt at åbne en webshop, men der er flere ting at tænke på end ved en almindelig hjemmeside: betaling, fragt, moms og forbrugerregler. Her er rækkefølgen, vi anbefaler.

1. Vælg platform

De to mest oplagte valg er WooCommerce og Shopify. WooCommerce er et gratis plugin til WordPress: Du ejer det hele og betaler ingen platformsgebyrer, men står selv for opsætning og drift. Shopify samler betaling, fragt og drift i ét abonnement. Wix kan også sælge fra Core-pakken og passer til få produkter. Se WooCommerce vs. Shopify.

Vil du eje shoppen
WooCommerce

Gratis plugin til WordPress. Fuld frihed og ingen platformsgebyrer – du betaler webhotel og betalingsgebyrer.

Vil du have det hele samlet
Shopify

Betaling, fragt, lager og ordrer ét sted. Fra 189 kr./md. ved årlig betaling.

2. Betaling

Danske kunder forventer kort og MobilePay. Vælg en betalingsløsning, der passer til din platform, og regn gebyret pr. ordre med i dine priser. Læs guiden til MobilePay – eller guiden til MobilePay, fragt og moms i WooCommerce.

3. Fragt

Beslut, hvilke fragtmetoder du vil tilbyde – fx levering til pakkeshop og til døren – og hvad det koster kunden. Fragtprisen skal fremgå tydeligt, før kunden bestiller. En fragtintegration som Shipmondo kan give pakkeshopvælger og fragtlabels i både WooCommerce og Shopify.

4. De regler, du skal kende

  • Oplysninger: Virksomhedens navn, fysiske adresse, e-mail og CVR-nummer skal stå let tilgængeligt på siden.
  • Priser: Det skal være tydeligt, om moms og levering er med i prisen.
  • Fortrydelsesret: Forbrugere har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet. Oplyser du ikke korrekt om den, kan fristen forlænges med op til 12 måneder.
  • Fortrydelsesknap: Fra 19. juni 2026 skal webshops have en tydelig digital funktion, hvor kunden kan fortryde sit køb online. Tjek, hvordan din platform løser det.
  • Bestillingsknap: Knappen, der afslutter købet, skal tydeligt vise, at kunden forpligter sig til at betale.
  • Handelsbetingelser: Kunden skal kunne gemme eller printe dem.
  • Ordrebekræftelse: Send en bekræftelse, så snart ordren er modtaget.

Forbrugerombudsmandens Net-tjek er en god gennemgang af reglerne.

5. Moms og CVR

Du skal momsregistreres, når salget overstiger 50.000 kr. i et kalenderår. Læs guiden til moms og CVR.

6. Test før du åbner

  1. Gennemfør et testkøb med hver betalingsmetode.
  2. Tjek ordrebekræftelsen og fakturaen.
  3. Prøv en refusion.
  4. Tjek webshoppen på mobilen.

Ofte stillede spørgsmål

Med Shopify Basic betaler du 189 kr./md. ved årlig betaling plus gebyrer pr. ordre. Med WooCommerce betaler du webhotel og domæne plus gebyrer. Se hvad en hjemmeside koster.

Nej, det er frivilligt. Men et kendt mærke kan give kunderne tryghed.

På denne side
I tvivl om, hvad du skal vælge?

Fortæl, hvad du skal bygge, så viser vi dig den guide, der passer.